Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
...
Mobil menu

Om skolen

Sengeløse Skole er en folkeskole med ca. 500 elever og 70 medarbejdere.

Eleverne fordeler sig på 20 klasser fra 0.-9. klassetrin. Endvidere har vi en specialrække normeret til 30 elever - afdeling Øtoften. Eleverne på Øtoften (se mere under menuen 'Øtoften') er for elever med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Desuden har vi på skolen en SFO, der er delt i 2 afdelinger - Åen med børn fra 0.-1. klasse og Åløbet med børn fra 2.-3. klasse. De har tilsammen ca. 200 børn (se mere under menuen SFO).

Skolen er bygget i forskellige etaper over mange år. I 2003 blev skolens store og lyse indskolingshus bygget. Her er god plads til både klasselokaler, SFO-lokaler og fællesrum. I 2014 blev udskolingen udvidet med 2 klasselokaler, så den nu rummer 7.-9. klasse. På resten af skolen har vi indrettet nogle gode fællesarealer. Udearealerne bærer præg af, at vi er en landsbyskole - der er grønne områder, gode legepladser og masser af plads.

Sengeløse Skole har et stort fokus på elevernes faglige læring og deres trivsel, da dette er afgørende for, at vores elever får mulighed for at danne og uddanne sig i en sådan grad, at de vil kunne begå sig i det omskiftelige omkringliggende samfund. Dette gør skolen bl.a. ved en evalueringskultur, hvor personalets tilbagemeldinger, testsresultater og elevevalueringer danner en basis for den læring og kultur, som skolen skal arbejde efter. Dette gælder endvidere de store muligheder, som ligger i kommunens projekt på skoleområdet om Fremtidens Skole/PBL.

Skolen har gennem en årrække leveret gode resultater i forbindelse med folkeskolens afgangsprøver, nationale tests og nationale trivselsmålinger. Disse målinger er ikke mål i sig selv, men vigtige evalueringer, som vi bruger konstruktivt. Følge nedenstående link for at se afgangsprøvekarakterer for Sengeløse Skole. Bemærk at linket fører dig til landsgennemsnittet - du skal derefter finde Sengeløse Skole:

https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Reports/1809.aspx

Vi har et godt og tæt samarbejde med fritidsdelen, klubben og lokalsamfundet i Sengeløse. Bl.a. leverer eleverne artikler til lokalavisen Sengeløse Nyt hver måned.

Det er muligt at læse mere om Sengeløse Skole bl.a. under 'Brugerdokumenter' her på siden. Det er også muligt at kontakte skolen - se da venligst under menuen 'Kontakt os'.

Thomas Langkjær, skoleleder

Januar 2024

Dokumenter

Personale 2021-22_1.pdf

Shape Created with Sketch.